Lisberg udvikler Labelprint

Opsummering

I samarbejde med en kunde har Lisberg DataService udviklet Labelprint, et internt online-system til oprettelse af forsendelser via Coolrunner. Labelprint giver kunden overblik og kontrol over afsendte pakker, printer labels ud til hver enkelt forsendelse, og hver medarbejder kan nemt holde øje med netop deres forsendelser.

Udgangspunktet for systemet er, at det skal gøre det nemt at skifte distributionsudbyder. Som en ekstra gevinst er den daglige arbejdsgang også blevet gjort væsentligt nemmere.

 

Baggrund

De større spillere på distributionsmarkedet er Post Nord, DAO, DPD og GLS. Kundens eksisterende løsning bandt dem tæt til Post Nord, men ønskede dag til dag levering. Post Nord tilbyder dette, men til en høj pris.

Mellemleverandøren Coolrunner tilbyder pakkedistribution til lav pris, med frit valg mellem distributørerne, men deres interface dækkede ikke kundens behov i tilstrækkelig grad.

 

Labelprint

Screenshot af Labelprint

Labelprint er tilpasset en afdeling med flere medarbejdere; hver bruger kan frit oprette forsendelser ved at indtaste den relevante adresse, og alt andet håndteres automatisk.

  • Indtastede forsendelser kan duplikeres, slettes og redigeres
  • der udføres automatiske checks for adressens korrekthed
  • Forsendelser bestilles og pakkelabels printes i een arbejdsgang
  • Forsendelser kan importeres fra andre systemer, inkl. excel

For overblikkets skyld holdes forsendelser samlet som forsendelsesjobs, hver medarbejder med egen jobliste; det er nemt at holde styr på, hvem der sender hvad og hvornår.

 

Resultat

Kunden har skiftet distributør til DAO, som giver dem dag til dag levering for samme pris som Post Nord tog for ringere service, og skulle serviceniveauet skifte vil det være uproblematisk at skifte distributør igen.

Systemet understøtter afdelingens arbejdsproces og giver et godt statusoverblik. Derudover letter systemet arbejdet og sparer tid, da det ikke længere er nødvendigt at ajourføre manuelt.

 

Fremtid

Tracking af pakker vil snart være implementeret i Labelprint, og der er potentiale for forsendelsestatistikker. Der vil også blive implementeret identifikation af dubletter, så flere forsendelser til samme adresse kan pakkes som een forsendelse i stedet for at blive sendt separat.

 

Teknik

  • Continuous integration
    Systemet er udarbejdet med continuous integration og vi har derfor under udviklingsarbejdet kunnet indhente feedback løbende uden overhead for kunden. Opdateringer kan udføres centralt, og eventuelle ændringer kan ses på en testserver før de sættes i produktion.

  • Ingen installation
    Systemet er installeret som en lokal webserver; brugere tilgår systemet via browser, og ingen anden installation er nødvendig.

  • Integration
    Da vi har implementeret systemet med GraphQL, vil andre online-systemer hurtigt kunne integreres.

Kontakt os

Lisberg DataService ApS
Vagtelvej 69
2000 Frederiksberg

CVR: 36938358

Telefon: +45 40 26 36 26

sample image

Kontakt gerne Lisberg DataService ApS om store eller små opgaver. Husk vi er aldrig længere væk end et telefonopkald.